Flere perspektiver
I Attractors første møde med den omtalte skole tegnede der sig hurtigt et billede af, at opfattelsen af arbejdsmiljøet på skolen var meget forskelligt afhængigt af, om man spurgte ledelsen, medarbejderne eller tillidsmandsgruppen. Tidligt i forløbet blev skolens personale og konsulenterne også enige om, at nogle af udmeldingerne i rapporten fra Arbejdstilsynet var mere rabiate, end det reelle billede der tegnede sig. En mulig tolkning på de differentierede udmeldinger kunne være, at skolens ansatte så undersøgelsen som en anledning til at få sat noget i værk, hvilket man ville sikre sig gennem lidt kontante udmeldinger.
Der skal være plads til samtalen
Overordnet set var konsulenternes tilgang til opgaven, at der var behov for at skabe rum til samtaler, som ellers ikke normalt fandt sted. Derfor blev medarbejderne delt op i teams, hvor de bl.a. blev bedt om at danne sig et billede af, hvordan et attråværdigt, fremtidigt arbejdsmiljø på skolen kunne se ud. Medarbejderne fik derudover mulighed for at overhøre lederen blive coachet, og ledelsen fik ligeledes mulighed for at overhøre samtaler med nogle af medarbejderne. Det man sigtede mod fra konsulenternes side var en overhørings-seance, hvor de involverede på skolen fik mulighed for at få et mere nuanceret billede af de personer de arbejdede sammen med, og forhåbentlig derigennem en større forståelse for kollegaerne, hvad enten det var lederen eller medarbejderen der var i fokus. Processen var forankret i den anerkendende tankegang med et fremadrettet fokus. Attractors konsulent på projektet, Lars Munch Svendsen, forklarer:
"Det vigtige i det anerkendende er at stille spørgsmålene på en måde, så man er ressourceorienteret og tænker fremadrettet. Det handler ikke om, hvad vi er utilfredse med, men hvad vi gerne vil have i stedet for. I stedet for fortidssnak er det bedre at bruge tiden til at snakke om, hvad det er vi gerne vil skabe - hvilken type arbejdsplads vi ønsker os. Én af de væsentligste pointer i denne sag var f.eks., hvad det betyder for stemningen på lærerværelset, hvis man i stedet for at "hælde møg ud i lokalet" tager den positive kasket på, og tænker over, hvad det kunne gøre ved stemningen at være positiv i sin fremtoning."
Det handler om at lytte
Blandt projektets centrale opgaver var at gøre staben på skolen bevidste om, hvad sprog og forventninger betyder for arbejdsmiljøet. Et godt eksempel var lederen på skolen der i undersøgelsen var blevet tillagt nogle uheldige egenskaber, som han måske ikke havde. Igennem samtalen fik han mulighed for at fortælle, hvad han var optaget af, og hvad der var vigtigt for ham i stedet for at forsvare sig i forhold til nogle af de angreb der kom. Han fik mulighed for at fortælle om sine tanker med skolen, og det var med til at give medarbejderne en fornyet opfattelse af ham. Konsulent Lars Munch Svendsen forklarer, hvorfor det er vigtigt at skabe rum til samtaler:
"Det med at facilitere samtaler og få lejlighed til at lytte til hinanden giver mulighed for at fordomme, styrebilleder og forståelser bliver nuanceret, fordi de involverede får lejlighed til at tale med hinanden på en ny måde. I denne sag er det mit indtryk, at der har været en tendens til, at man på skolen har diskuteret i stedet for at lytte nysgerrigt. Derfor er det vigtigt at gøre den anerkendende og nysgerrige samtale mulig."
Undersøgelser igangsætter processer
I denne case er det helt essentielt, at der er blevet fulgt op den undersøgelse der blev lavet. Ikke mindst fordi der tegnede sig et billede af et ønske fra medarbejdernes side om ændringer på arbejdspladsen. Noget af det væsentligste man kan lære af denne case er ifølge konsulent Lars Munch Svendsen:
"En af de vigtigste pointer er, hvad det gør ved organisationen når man stiller spørgsmål – de er aldrig uskyldige. Spørgsmålene fra arbejdsmiljøinstituttet har helt klart haft et problemfokus, og det har været med til at tydeliggøre, at der har været noget at tage fat på og arbejde med. Da vi påbegyndte samarbejdet med skolen viste det sig, at rapporten der var blevet lavet, tegnede et noget mere dystert billede af arbejdsmiljøet på skolen, end det reelt var tilfældet. Det var ikke opfattelsen, at halvdelen af personalet gik rundt med en sygemelding i baglommen. Denne case er derfor et godt eksempel på, hvad det gør ved organisationen at foretage sådan nogle undersøgelser, hvad enten det er frivilligt eller ej. Det sætter nogle processer i gang, som man er nødt til at følge op på, da der i mange tilfælde skabes en forventning, idet man begynder at stille spørgsmål."