I artiklen ”Anerkendende udviklingsledelse” introducerer Asbjørn Molly & Thorkil Molly-Søholm Appreciative Inquiry (værdsættende udforskning), som er en metode til at skabe udvikling i organisationer, teams og individer. Artiklen præsenterer de væsentligste pointer i metoden, og beskriver, hvordan man kan bruge Appreciative Inquiry som et redskab til at skabe forandringer i organisationer. Hovedpointen i artiklen er, at læring og udvikling sker, når vi fokuserer på, og lærer af det, som allerede lykkes, frem for at vende blikket mod det, som mislykkes, hvilket vi i den vesterlandske kultur har en stærk tradition for. Appreciative Inquiry lægger sig metodisk tæt op af tilgangen i den styrkebaserede tilgang, som bogen ”Resultatorienterede Medarbejderundersøgelser” introducerer som væsentlig i forhold til det vigtige opfølgningsarbejde.
Læs hele artiklen