Beskrivelse af Begejstring/Belastning:
Begestring/Belastning er baseret på den styrkebaserede tilgang, som abonnerer på den opfattelse, at det største udviklingspotentiale ligger i at gøre mere af det, der virker og som man i forvejen lykkes med. Det er en metode til løbende at arbejde med best practice og styrker ved at forholde sig specifikt til, hvilke aktiviteter, der giver og tager energi.
Begejstring/Belastning udføres således, at man i løbet af sin arbejdsdag (igennem en uge) nedskriver sine daglige aktiviteter, som de falder i kategorierne rød og grøn. I den grønne kategori findes aktiviteter, hvori man føler sig stærk og selvsikker, hvor tiden løber afsted. Aktiviteter, der føles naturlige og som udføres med smidighed. I udførelsen af disse aktiviteter har man en oplevelse af, at have godt styr på udførelsen af dem, man føler sig bragt i spil på en god måde, føler sig energifyldt og er klar på at udføre aktiviteten igen.
Modsat er det med aktiviteter i den røde kategori. Disse aktiviteter gør én frustreret og udtømt. Man keder sig og har svært ved at holde koncentrationen. Tiden går langsomt, og man glæder sig til, at opgaven er udført.
Rent metodisk handler Begejstring/Belastning om, at man i løbet af sin arbejdsuge skriver sine styrker ned, når man bringer dem i spil i konkrete aktiviteter, for det er netop dér, at den konkrete oplevelse af at føle sig stærk eller svag bliver nærværende.
Ud fra denne opdeling af aktiviteter udvælger man 3-5 styrker og svagheder fra den røde og grønne kategori, som man vælger at fokusere på den følgende måned. Udviklingen i metoden går på, at man uge for uge sætter sig ned og overvejer, hvordan man i den kommende uge kan udføre flere aktiviteter fra den grønne kategori og færre fra den røde.
Følgende eksempel kan være med til at demonstrere Begejstring/Belastning i praksis:
Søren arbejder som underviser ved en videregående uddannelsesinstitution. Underviserne arbejder i teams, som sammen har ansvar for gennemførelse af undervisningen på et semester. I Sørens team besluttede man sig for at arbejde med Begejstring/Belastning som et forsøg på at bringe den styrkebaserede tænkning i spil i praksis med det formål, at så mange som muligt i teamet, i højest mulig grad skal gøre det, de er gode til i deres arbejde.
I registreringen af aktiviteter blev Søren opmærksom på, at han føler sig stærk, når han underviser i bestemte fag, når han udvikler undervisningsmateriale, og når han laver kurser i arbejdsmiljø. Samtidig blev han opmærksom på, at aktiviteter som retning af opgaver, lange teammøder og referatskrivning gør ham træt og uoplagt.
I Sørens team valgte man på teammøderne at sætte tid af til at tale om Begejstring/Belastning, og den enkelte fik lejlighed til at præsentere sine røde og grønne aktiviteter. Dette gav anledning til en omfordeling af en række opgaver, hvilket udmøntede sig i ,at alle fik flere grønne aktiviteter i kalenderen.
Samtidig viste italesættelsen af teammedlemmernes noteringer, at der var opgaver, som alle havde placeret i den røde kategori. Et eksempel var retning af opgaver, som alle fandt trættende og udslukkende. Dette åbnede for en diskussion om forskellige måder at rette opgaver på, og der blev skabt en samtale, hvor underviserne kunne dele deres erfaringer med at organisere aktiviteten ”at rette opgaver” på en ny måde, så det ikke bliver nedslidende og trættende. Dette afstedkom en helt ny model for opgaveretning, som efterfølgende blev afprøvet i det kommende semester. Målet hermed var at gøre det muligt at sætte denne aktivitet over i den grønne kategori, og det blev planlagt, at man efter semesteret skulle følge op på dette.
Søren beretter, at det at arbejde med Begejstring/Belastning i sit team, åbnede for, at man kan tale frit om, hvilke kompetencer, som man værdsætter i forhold til andre. I Sørens team blev Begejstring/Belastning et konkret værktøj til at begynde at fokusere på styrker og kompetencer hos hinanden med det resultat, at flere kunne bringe sig selv i spil på bedre måder end tidligere, hvilket øgede engagementet i de konkrete aktiviteter.
En væsentlig pointe ved Begejstring/Belastning, som illustreres i ovenstående eksempel, er at en aktivitet i den røde kategori sagtens kan blive en aktivitet i den grønne kategori, hvis denne aktivitet betragtes og udforskes i et udviklingsperspektiv. Nogle opgaver kan man ikke undlade at udføre selv om de opleves som belastende, men man kan udforske de elementer ved arbejdet, der er med til at gøre opgave belastende og på den måde udvikle bedre måder at udføre opgaven på.
Hvilken kontekst kan Begejstring/Belastning anvendes i?
Begejstring/Belastning er velegnet til at bruge forhold til arbejdsrelaterede emner, men der er ikke noget til hinder for, at den ikke også skal kunne bruges er alle mulige andre sammenhænge også. Ligeledes kan den også både bruges på individniveau og teamniveau.
Når man benytter Begejstring/Belastning på individniveau skal man være opmærksom på, at man ikke nødvendigvis kan stoppe med at udføre energidrænende aktiviteter, selvom man naturligvis kan udvikle bedre måder at udføre aktiviteten på.
Anvender man Begejstring/Belastning på teamniveau – som i ovenstående eksempel – har det den fordel, at man kan blive opmærksom på, hvordan kan fordele opgaverne sådan, at hver enkelte medarbejder på bedste vis bliver bidragsyder i et højt ydende team. Der er her større mulighed for, at opgaverne fordeles derefter, således at hvert teammedlem bringes i spil med sine styrker på den bedst tænkelige måde.